Fotografi

Jeg har købt et kamera. Et nyt kamera. For et par år siden anskaffede jeg mig mit første kamera. Det skulle lave nogle billeder og video i en hæderlig kvalitet til nettet. Altså små videoer osv. Valget faldt på et Sanyo Xacti VPC-CG10 – og det har jeg sådan set været rigtig glad for. Det har bl.a. skudt videoen til Helle Hansens “So Hung Over” – som du kan finde i et tidligere indlæg – og for ikke så længe siden denne video til forestillingen Edges på Fredericia Teater:

Det skal siges – at lyden er indspillet i studie – selvom kameraet, sin lille optagemikrofon taget i betragtning tager temmeligt god lyd. Billedkvaliteten – altså på still billed siden var jeg dog ikke helt tilfreds med…

SÅ – nu har jeg altså fået lyst til at tage flere – og bedre billeder. Har egentlig haft lysten til det længe – og endelig fandt jeg også et økonomisk overskud til det – sammen med et fint udsalgstilbud – så nu er jeg den glade, stolte – og lidt fummelfingrene ejer af et Canon EOS 1100D – og det tror jeg er et bekendtskab jeg kan få megen glæde af i tiden fremover. Det er et spejlreflekskamera på det de så fint kalder “entry level” – dog uden billedstabilisator (hvilket nok ville have kostet mig et par ekstra tusind, og så stort var overskuddet så heller ikke ) – dog kan denne funktion opnåes ved tilkøb af objektiv med dette indbygget – så muligheden er der…

Jeg har nu haft det i en lille uge – og taget temmeligt mange billeder. Under meget forskellige forhold. Var fx allerede samme aften som jeg havde købt det til koncert, hvor jeg forsøgte mig med billeder taget af meget oplyste sangere i et ellers mørkt lokale. Det var en udfordring for mig. Og for kameraet. Men det virkede bedre end jeg lige umiddelbart troede.

 

 

 

Her er det gået lidt bedre…

Jeg glæder mig til at finde ud af mere, at hvad det kan…jeg skal nok dele! Og når jeg får fat i det rigtige memory card – så kan det være der kommer en ny video eller to ud af det også…

New York

Jeg har været i New York – for første gang!! Egentlig mærkeligt med min interesse for (Broadway-)musicals at det ikke blev før – men der plejer jo at ske det, at jeg drager til London og bruger pengene der…nu er problemet så at jeg nok er nødt til at begynde at finde penge til begge dele! Hmm…godt min bankdame er nådig!

Nogle forskellige workshops med det fantastiske hold studerende fra Det Danske Musicalakademi – stor oplevelse bl.a. at overvære Tony-vinder Victoria Clark afholde masterclass – meget meget inspirerende!

Ni shows – on and off Broadway blev det også til – en ærlig talt noget blandet oplevelse – jeg havde ladet mig fortælle at niveauet skulle være højere på Broadway end i Londons West End – og det er jeg nødt til at dementere – eller – det må jeg nok hellere lade være med, men blot konstatere at det var ikke min oplevelse. Jeg oplevede ikke at der var højere standard på Broadway end i West End.

Det er naturligvis på mange måder en helt urimelig sammenligning at forsøge at kaste sig ud i for – foruden Wicked – var alle de shows jeg så i NY nogle jeg ikke har set i London – så den ‘direkte sammenligning’ eksisterer ikke.

Paradoksalt nok var det show jeg nød allermest La Cage aux Folles – importeret heeeele vejen fra Londons South Bank, The Menier Chocolate Factory, der igennem de seneste år har haft stor succes med at producere bl.a. musicals off-West End for så at se dem flytte til netop West End og for bl.a. Sondheims Sunday in the Park with George og La Cage røg de så hele vejen over Atlanten til Broadway…

 Jeg tror helt ærligt bare at den britiske spillestil tiltaler mig mere end den amerikanske – muligvis er det bare det, der er min forklaring. Selvom G(a)linda på amerikansk er hyper morsom, så er jeg nok bare til den mere subtile levering.

Skal jeg tilbage og se mere – det tror jeg godt du kan regne med!

Helle made a song – then we made a video!

Det må man selvfølgelig ikke..

…altså sige sin ærlige mening i og om dansk teater.
Det kunne jo være at nogen blev ked af det, og det kan vi ikke have. Så er det bedre, at holde tand for tunge og holde sin kritik for sig selv. Smile og rose og klappe på ryggen, det er sådan man gør.
Hvor er det dog bagstræberisk! For så kan man gå rundt om hjørnet på café med vennerne og brokke sig og svine til, og ærgre sig over tingenes tilstand.

Jeg drømmer om, at vi kunne have en konstruktiv og saglig debat om tingene. At man måtte sige, “tak for forestillingen, jeg er uenig i en række valg” – uden at blive dømt som sur og bitter, uden at blive lagt for had – men med bevidstheden om at man selvfølgelig ikke siger den slags i ond vilje. Men blot for at stimulere og forbedre – for ligegyldigt hvor god en forestilling så har været, vil man altid kunne dreje lidt på en knap eller trække lidt i en snor. Det er blandt andet i de helt små detaljer, vi sikrer det bedste og mest levende teater, for nu og for fremtiden.

Historisk dyrefødsel!

Jeg er jo en slags fan af Aalborg Zoo – og som sådan var jeg forleden på endnu et besøg – og der er sket det helt fantastiske, at deres myresluger har fået en unge – det er første gang i havens historie, at de har en myreslugerunge – jeg fangede denne lille video, ungen er 9 dage gammel her.

Det er f***** uhyggeligt, du!

Pia K. som kulturminister i Danmark? Hun mener selv, ifølge et interview i Politiken, at hun ville være god til jobbet – fordi hun elsker at være kontroversiel…til trods for at hendes kritik af kulturminister Carina Christensen’s manglende synlighed synes meget reel, så er der så mange advarselslamper, der blinker i forbindelse med interviewet…

»Spørger du mig, så burde man fra statens side rydde op i det der. Riv dem da ud af den forestillingsverden, der får dem til at tro, at de her ting skulle være kunst«. Pia synes ikke lort på dåse er kunst! Anne-Marie synes ikke Pia har forstået armslængde-princippet.

Anne-Marie er også skræmt over den situation hvor Kjærsgaard kommer til at diktere hvad, der tæller som kunst og hvad der ikke gør – behøver jeg nævne de lettere kliché-fyldte scenarie?

Du kan læse interviewet her, hvis du tør: for det er faa’me uhyggeligt, du!

Dansende Tyrolere!

Tirolerband Aalburg

Tirolerband Aalburg er, som den kvikke læser har fanget, et tyrolerorkester, der hører hjemme i Aalborg. Jeg kender dem, er vel en slags venner med dem, har i hvert fald spillet musik med flere af dem – godt nok for mange år siden – og siden har jeg mere muntret mig med en øl eller lignende i deres selskab, og ved sådanne lejligheder har jeg endda været så heldig, at de har musiceret – de spiller godt!
Nu har de så fået den forbandede idé, at de også vil til at danse – i hvert fald skal to af dem danse – og gæt hvem der har sagt ja til at lære dem det…yep, you got it, yours truly!

Så jeg er ved at forsøge, at indstudere dans til Josef Wagners “Holzhackerbaum” – og det skal retfærdigvis siges at ingen sagde det ville være nemt…nå, tilbage til danseskoene….